Økonomiansvarlig

Nordic Liquid Group søger en økonomiansvarlig nær Middelfart eller med (lyst til) bosættelse på Mallorca.

Brænder du for økonomifunktionen, og er du klar på en sjov og udviklende hverdag sammen med motiverede kollegaer? Drømmer du ovenikøbet om at bosætte dig under varmere himmelstrøg på Mallorca? Så er stilling som økonomiansvarlig hos Nordic Liquid Group som skabt til dig!

I Nordic Liquid Group bliver du en del af en hurtigt voksende virksomhed, hvor du med stort ansvar varetager hele økonomifunktionen.

På Mallorca vil du indgå i et mindre, dynamisk team med hver deres fokus og ansvar. Kontoret er placeret centralt i Palma, med en masse liv lige uden for døren. Vil du hellere arbejde i Middelfart, vil din dagligdag foregå på vores hovedkontor.

 

Dine ansvarsområder:

  • Kunde-/kreditoroprettelse
  • Registrering af ind- og udbetalinger
  • Daglig bogføring
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber
  • Brug af IT- og økonomisystemer
  • Bogholderi
  • Fakturering

 

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for økonomi
  • Har en god ordenssans og er god til at holde overblik trods mange opgaver
  • Er effektiv og fleksibel
  • Har en høj kvalitetssans og arbejder selvstændigt
  • Er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver

Løn: Efter kvalifikationer. Ansættelsen vil være på spansk kontrakt med gode forhold, såfremt du ønsker at blive en del af teamet på Mallorca.


Tiltrædelse:
Snarest muligt, men vi venter på den rette kandidat.

For at komme i betragtning til stillingen skal du have dansk som modersmål (eller tilsvarende sproglige kompetencer) samt stærke IT-kompetencer.

 

Arbejdsplads: Palma, Mallorca (ES) eller Middelfart. Hjemmearbejde er muligt alt efter ønske og aftale.


Ansøgning:
Send CV, billede og ansøgning til mail job@nordicliquidgroup.com med overskriften “Økonomiansvarlig”. Fortæl gerne, om du ønsker at arbejde i Middelfart eller på Mallorca.

 


Vi ser frem til at modtage din ansøgning!