Chauffører
Vi søger fuldtids- og deltidschauffører.
Nordic Liquid Group søger ambitiøse medarbejdere til et stærkt team af chauffører for vores barcatering brands.
Ønsker du en spændende, fysisk og udfordrende hverdag?
Og brænder du for personlig udvikling sammen med ambitiøse kollegaer og for at være en del af Europas mest fremadstormende brands inden for barcatering?
Hvis ja, så er du måske vores nye chauffør i Nordic Liquid Group!
Nordic Liquid Group er et danskejet selskab og driver datterselskaber, der i mere end 12 år har leveret bartendere, barløsninger, isproduktion og uddannelse til arrangementer i Danmark. Teamet bag Nordic Liquid Group har mange års erfaring inden for branchen, faget, samt udvikling af events. Det seneste år har virksomheden påtaget sig flere og flere opgaver uden for landets grænser, hvor koncernen ligeledes ser fremtidige vækstmuligheder.
Vores brands består bl.a. af ZubarDubar, Lej en Bartender, Isklart, Gin Hass® og TenderCrate.
Nordic Liquid Group ApS tilbyder:
- En attraktiv stilling som chauffør på det danske marked.
- Et dynamisk miljø, med masser af god energi og sjov.
- Selvstændigt ansvar for egne opgaver og egne områder.
- En stilling med spændende muligheder for personlig udvikling.
- Motiverede og engagerede kollegaer og ledelse med stor erfaring i personlig udvikling.
- En varieret arbejdsplads, hvor du vil være en aktiv del af afvikling af koncernens arrangementer.
Stillingen:
I stillingen som chauffør er din primære opgave at pakke og levere til både små og store baropgaver. Hvis du kan og har lyst til at hjælpe som bartender, vil du også hoppe bag baren til sjove events og servere cocktails for gæsterne.
Du bliver en del af en spændende virksomhed, der er i fremdrift og få lov at arbejde med opgaver i hele landet.
Vi forventer, at du:
- Har et godt drive, kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage ansvar.
- Er i en god fysisk form, da jobbet indebærer fysisk hårdt arbejde.
- Behersker dansk i både skrift og tale.
- Tager udfordringer med oprejst pande og gå-på-mod.
- Er udadvendt og har sociale kompetencer.
- Har kørekort til minimum personbil (C kørekort er et stort plus).
- Har egen bil eller bor i cykelafstand til lageret i Middelfart.
- Det er et stort plus, hvis du har mulighed for at træde til som bartender, men dette er ikke et krav.
Arbejdstid: Mulighed for arbejde alle dage, men med flest timer torsdag, fredag og lørdag.
Tiltrædelse: Snarest, men vi venter på de rette kandidater.
Ansøgning: Send din ansøgning, CV, billede og vedlæg kopi af eventuelle eksamensbeviser, pr. mail til mh@nordicliquidgroup.com. For mere information kan vores Event- og logistikkoordinator, Mikkel Marcussen, også kontaktes på e-mail: mh@nordicliquidgroup.com.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber meget, at du bliver en del af fremtiden hos Team Nordic Liquid Group!